GHS01 GHS02 GHS03 GHS04 GHS05 GHS06 GHS07 GHS08 GHS09
Ryd

Sådan bruger du onlinefaremærkning.dk:

  1. Klik på relevante GHS-piktogram
  2. Klik på relevante signalord (enten ’advarsel’ eller ’fare’)
  3. Søg efter faresætninger, enten ved hjælp af H-id’et (fx H315) eller ved hjælp af stikord (fx ’hudirritation’)
  4. Klik på relevante faresætning i søgeresultatet
  5. Vælg de sprog, du ønsker faremærkningen i
  6. Klik ’download’
  7. Faremærkningerne er nu klar til upload på dine webshops
Online faremærkning er udviklet af Nettoparts.dk. Vi manglede et værktøj, der gjorde det nemt for os at overholde kravet om faremærkning. Særligt søgte vi at gøre det nemmere at overholde lovgivningen, ikke kun på vores danske webshop, men også på vores udenlandske webshops – især Nettoparts.fi er i den tunge ende, hvad angår sproget.

Værktøjet er lavet med henblik på, at det skal være nemt at lægge faremærkninger ind på sprog, som vi ikke nødvendigvis forstår eller begår os på i dagligdagen.

Hvis du er i tvivl om, hvilke faresætninger, der skal tilknyttes et produkt, er det nemmeste blot at tage fat i produktet, og tjekke labelen for GHS-piktogrammer, signalord og faresætninger. Faremærkningen du lægger på din webshop, skal være præcis den samme, som på det fysiske produkt.

Værktøjet er 100% gratis at benytte. Og du kan bruge det uanset om du kun sælger dine varer i Danmark eller i et eller flere af de 22 andre EU-lande du finder i listen. Udover EU-landende, har vi også valgt at medtage Norge. Af den simple årsag, at vi selv har webshop i Norge. Hver faresætning (eller H-sætning) er præcis det samme på tværs af alle landende – blot i oversatte versioner.

Hvis du oplever problemer med værktøjet eller har gode idéer til videreudvikling, er du meget velkommen til at skrive til os på onlinefaremaerkning@nettoparts.dk.
Onlinefaremærkning 2022

- udviklet af Nettoparts